Indtil videre, er det min mand der er hoppet i "bølgerne" med Lea, når vi har været afsted til babysvømning. Jeg kan på ingen måde passe min bikini længere! Min røv kan ikke skrues ned i str. 36 og brystet, ja det er da helt umuligt, at det skulle kunne komme i en H&M overdel.
Så i mangel på passende badetøj, har jeg knipset billeder på kanten af bassinet.
Men åh hvor ville jeg gerne være med. Det går jo lige i hjertet, når de to bedste i verden, plasker rundt og hygger sig i vandet - det vil jeg også være med til!
Så jeg har anskaffet mig en badedragt, hvilket betyder, at min post. gravide krop, skal blottes i omklædningsrummet og vises frem (i meget stramt tøj - som badetøj jo oftest er) for mangfoldigheden i svømmehallen. Ikke lige det fedeste hvis du spørger mig!
Jeg er 6 kg fra min "før baby" vægt - bevares, jeg vejede kun 55 kg inden baby projektet gik i gang. Så nej, jeg er ikke kæmpe stor! Men 6 ekstra kilo, det er meget for mig.
Anyways. I weekenden gik det løs og det gik rigtig fint. Jeg var glad over, at jeg var kommet afsted og var top klar til badesjov med manden og Lea - lige indtil en unge sked i vandkanten...! Ad ad ad!!!
50.- og 5 min i vandet - nej hvor var jeg ærgerlig - og sur på det stakkels barn!
Når jeg nu endelig skruer mig ned i den før omtalte badedragt, må fornøjelserne gerne vare liiidt længere tak. Bedre held næste weekend!!!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar