tirsdag den 25. juni 2013

Grøn hund.

Når der skal klippes græs, så er Carlo klar. Leif skal næsten kun kigge på græsslåmaskinen, før Carlo ivrigt begynder at rulle sig i græsset. Når Leif starter maskinen, så går Carlo for alvor amok. Han tonser rundt i store cirkler (som om han har fået hvalpe-flip) og kaster sig herefter ned på det ny-slåede græs, hvor han ruller sig til han er helt grøn.
Vi aner ikke hvorfor han gør det, måske for lugtens skyld, men sjovt ser det i hvert fald ud! Og så har vi os en grøn Golden Retriever bagefter :)

Den grønne hund skal opleves "live", for billederne blev ikke særlig gode.
Meeen, man kan da lige ane det grønne i pelsen.


tirsdag den 18. juni 2013

Lækker aftentur

Første dag uden læsning er blevet fejret med en laaaang gåtur.
10,41 km blev det til, så benene er godt brugt nu hvor man er hjemme i sofaen igen.
Turen bød på badning for Carlos vedkommende og is til mig og Leif :) herlig aften.
Dejlig våd og glad hund.


mandag den 17. juni 2013

Færdiguddannet!!!

Så kom dagen endelig. Kl. 12.00 blev jeg færdiguddannet som fysioterapeut.
Herefter blev jeg overrasket af kæresten, som havde arrangeret en lille kom-sammen for familie, venner og naboer.
Nu er der så masse af tid til at forkæle hunden igen, samt være aktiv på bloggen :)
Rigtig god mandag allesammen.

Glad hund, skønt at have gæster.

torsdag den 13. juni 2013

Skal vi ikke snart lave noget sjovt?

Fandt dette billede på google i dag, som minder mig meget om min egen hund for tiden. Jeg kan lige se Carlo for mig, med hovedet på min opgave og et udtryk der siger "er du ikke snart færdig med den opgave, det er så kedeligt det her"!
Heldigvis er jeg færdiguddannet på mandag og så skal der skrues 100% op for hunde-interessen igen.
Dette passer perfekt med at vi igen har tid til at gå til agility. Carlo elsker det og kunne slet ikke styre sin begejstring da vi i tirsdag var afsted, for første gang i meget laaaaang tid. Så vi ser begge frem til en masse kvalitetstid på agilitybanen.

søndag den 9. juni 2013

Hård weekend

Denne weekend har stået på 25 års fødselsdag og gymnastikfest. Derfor er Carlo blvet passet af "mormor" og "morfar". Der bliver han selvfølgelig forkælet som et hvert andet "barnebarn" med kødben, godbidder og lange gåture.
Det har tilsyneladende været tilstrækkeligt med gåturene, for her til aften er der ikke meget energi, hvilket passer min tømmermændsramte kæreste rigtig godt :)
Carlo putter med Leif på sofaen. Lovely søndag!


tirsdag den 4. juni 2013

Perfekt timing

I dag er den berygtede bacheloropgave printet ud, så det kunne ikke passe bedre, at solen bager i haven...!
Dagen nydes derfor i solstolen med en god bog, der handler om alt andet end fysioterapi. 
Carlo skal selvfølgelig også mærke, at der er noget at fejre, så han nyder et lille ben i skyggen, det er nemlig alt for varmt at ligge i solen med al den pels...
Ha en dejlig solskinsmandag... Håber i kan holde varmen :)

lørdag den 1. juni 2013

Weekend

Selvom jeg skriver opgave, skal hunden stadig luftes. Så kæresten og jeg tog den helt store tur i dag.
Ca. 8 km er tilbagelagt, og nu er vi alle trætte...
Hunden sover som en sten, men aftensmaden laver ikke sig selv, så vi andre må fortsætte, selvom vi egentlig også godt ku bruge en lur :)
Go weekend der ude!