Præmenstruel, pjevset og påtrængende!

I kender det godt - hva end i har børn eller ej - de der dage, hvor intet spiller!

Mit humør/overskud lider voldsomt under PMS - det kan man muligvis forklarer sin mand og dermed få lidt forståelse - men du kan ikke forklarer en baby, at i dag, ville være en voldsom god dag at opfører sig ekstra pænt på.

Lea vælger at krydre dagen med at være ekstra pjevset. Dagen startede ellers godt! Næsten 3 timers morgenlur, hvorefter tøsen var i et herligt humør. Men efter 2. lur, der blev alt for kort (fordi der åbenbart var ENDNU en bøvs der trykkede), var det gode humør væk. Og Gud nåde trøste den, der måtte forsøge at putte pigebarnet igen!!! 

Nå, men efter lidt mad, en laaang kamp, en anden sutte-model og en lille trilletur med barnevognen, vandt mor her og pigebarnet sover endelig.

Nu sidder jeg så tilbage med en påtrængende hanhund, der opfører sig som om, at han aldrig blev luftet, selvom det kun er 1 time siden vi var på tur sidst...

Jøsses - er klokken ikke snart 22, så vi kan tage tilbage til drømmeland.

Planlægger et mere glædestrålende indlæg næste gang ;)

Ultimativ lykke - ultimativ frustration

Jeg læste engang et sted, at det at blive mor, var en ultimativ oplevelse - ultimativ lykke og samtidig ultimativ frustration - og jeg forstår det sååå godt.
Man kan også vælge at kalde det, en "både og" oplevelse.

Pludselig er ungen rykket op i str. 62 og man bliver lykkelig over, hvor godt hun vokser - men samtidig helt skræmt over, hvor hurtigt det pludselig går.
Når pigebarnet så, samme dag, bryder ud i utrøstelig gråd, så tænker man "nøj hvor jeg glæder mig, til hun er gammel nok og kan fortælle hvad der er galt" og så går tiden bare alt for langsom.

Sådan er det med mange ting. Man glæder sig over den gode kontakt og alle de smil man pludselig får, nærmest fra den ene dag til den anden. Men med i den pakke kommer også, at barnet pludselig kræver mere kontakt og ikke gider lege selv.
Jo ældre de bliver, jo mere bevidste bliver de om, hvad de gerne vil og hvad de BESTEMT IKKE vil - og pludselig forstår de også, hvilken magt deres gråd har.

Det er mega fedt at være blevet mor og jeg nyder det hver dag (ikke hele dagen, hver dag, men hver dag). Man skal prøve det selv tror jeg, men den der ubeskrivelige kærlighed og lykkefølelse, den vokser sig bare større og større for hver dag der går.

Når det så er sagt, så er det dælme også frustrerende!
Der er dage, hvor man står med et tydeligt træt barn i armene, som IKKE vil sove og ytrer sig højlydt herom - i lang tid - før det endelig giver op. Dage hvor barnet nærmest kun er på tværs. Dage hvor far kommer hjem og tager over, men gør det helt helt forkert (synes man selv) og man er nødt til at holde sin KÆFT, for at bevare sit ægteskab - stakkels mænd altså, vi kan jo være frygtelige os kvinder!
Dage hvor man skal have det hyggeligt, ved de ny-udklækkede bedsteforældere, men hvor barnet er mor-syg med stort M og KUN vil være ved sin moar. Ja jeg kunne blive ved.

Og hvad er pointen med indlægget? Tjaa, ikke det vilde egentlig - det var bare lige det der florerede i hovedet :)

Weekenden der gik...

I fredags havde jeg fødselsdag og jer er dermed rykket fra boks 20-25 år, op til 26-30 boksen.

Jeg tror de fleste voksne (måske især kvinder) har det lidt anstrengt med at blive ældre - og det er da heller ikke fordi jeg er kæmpe fan - men i år, der er jeg faktisk rimelig tilfreds med det!
Jeg er 26 år, færdiguddannet, lykkelig gift og har fået mit første barn - det passer 100% med det jeg altid har drømt om - og når man har det sådan, så er det ingen sag at blive ældre :)

Selvom jeg ikke er noget barn længere, så er stadig helt pjattet med konceptet fødselsdag, hvor man bliver overrasket med gode gaver og hygger sig med dejlig mad.

I år var ingen undtagelse!
Min mand er ikke den store romantiker og det er sjældent at han planlægger noget rigtig ekstraordinært.
MEN, i år havde han sq strammet sig an!!!

Fredag morgen startede med 30 min massage ved en fysioterapeut, efterfulgt af en hjemmelavet brunch, som jeg kunne nyde mens manden hastede på arbejde.
Morgengaven bestod yderligere af en flot flot halskæde - min mand og jeg har på ingen måde samme smykkesmag, men denne gang fandt han noget, jeg virkelig godt kunne li!
Om aftenen serverede han andebryst, inden mine forældre ankom for at våge over Lea, mens vi tog et smut i biffen (første gang siden fødslen, hvor vi begge har "forladt" hende - og det gik så godt)!

Jeg synes det var en helt perfekt fødselsdag - så mangler vi bare at lære Lea, at når mor og far går sent i seng, så skal hun også sove længe - hvilket hun overhovedet ikke har præsteret denne weekend!
Men hva, man kan jo ikke få både i pose og i sæk vel.

Aygo 1234

Vi kommer næppe uden om det i denne uge. Så snart man tænder TV'et, for at se nyhederne eller det (efterhånden) sædvanelige Go' morgen Danmark, så står der KNÆK CANCER på programmet.

Jeg kan ikke rigtig lade vær med at blive lidt blød om hjertet, lige så snart syge mennesker mangler støtte. Jeg smider penge til sclerose-foreningens sparebøsse i netto, jeg støtter brysterne og jeg går for hjerteforeningen med min mobil-app (der fik man rigtig pudset sin glorie hva).

Dermed skal KNÆK CANCER selvfølgelig også have lidt støtte - ikke kun fordi de ikke skal snydes, men fordi jeg, ligesom mange andre, har haft og har kræft inde på livet.
Min mands mor og min mormor er døde af sygdommen. Min bedstefar og moster har haft det, men er nu raske og min bedstemor kæmper stadig kampen.

Jeg har valgt at støtte ved at sende en sms, med teksten AYGO til 1234. Således deltager jeg i konkurrencen om en toyota Aygo, samtidig med at jeg støtter kræftensbekæmpelse med 100.-
Det er da alt for genialt synes jeg! Ville da gerne have en lille ny bil, som kører længere på literen og alt det der - for kun 100.-. Og hvis jeg ikke vinder, ja, så er pengene ligesom gået til et godt formål ikke. Total win-win situation!

Støtter du også? Hvis ja, hvordan?

Måske du er lige så kreativ, som den unge kvinde fra Go'morgen Danmark, som samler flasker sammen rundt i landet, og donerer alle pengene til kræftens bekæmpelse?
Hun er oppe på omkring 65.000 så vidt jeg hørte - ret vildt hvis du spørger mig!

Babysvømning

For 2 uger siden, startede vi til babysvømning. Eller som de kalder det i Svømmestadion Danmark - Baby Vand Vaks.

Jeg er selv pjattet med vand og har altid elsket at komme i svømmehal som barn. Det var en af de ting, som vi kun gjorde med vores far (min mor HADER at bade) og det var altid en fest.

Jeg er også ret sikker på, at Lea bliver glad for det, når hun lige har prøvet det et par gange endnu.
Hun er i vandet i hele 25 minutter uden brok - tror det er ret lang tid for en førstegangs-svømmer. Der kommer ingen smil endnu, kun STORE undrende øjne.

Indtil videre, står jeg bare på kanten og knipser billeder - mens far og Lea plasker i vandet.
Jeg skal lige have investeret i noget badetøj, som min post. gravide krop kan være i ;)
Dernæst er jeg pæn tilfreds med, at far og Lea har "deres" aktivitet. Lea og jeg, går jo til baby tummel, så synes det er fint, at far også er aktiv med hende.

Nu vil jeg kaste mig over dåbskjolen - den hækler jo ikke sig selv vel. 

Om at have barn OG hund

De af jer, der har fulgt med, lige siden at bloggen hed "GoldenByHeart" ved, at vores "første barn" er Carlo - vores elskede Golden Retriever.

I 3 år, har han været barnet i huset og vi har forkælet ham med hjemmelavede godbidder, lange gåture, ture i Marbæk og diverse hundeskove, agility træning og jagt.
Han har altid vidst, at han lå nederst i hierarkiet - men alligevel, var vi ret spændte på, hvordan han ville tage det, at dele vores opmærksomhed med Lea.

Jeg synes det er gået fantastisk. Han er MEGET glad for Lea! Ikke på den der beskytter agtige måde - hvor han ligger og passer på barnevognen - mere på den der, "jeg vil gerne slikke Lea overalt" måde.
Det er virkelig svært for ham at forstå, at det må altså ikke - egentlig lidt mærkelig, for han slikker ikke os?
Men herre gud! Han skal nok få det lært - og i forhold til hvad man hører af skræk historier, om hunde der bliver stressede og aggressive af, at få en lille ny i familien - så er det her peanuts!

Vi har dog et lidt større problem. Fra dag 1, har Carlo lagt på vores lår, når vi har siddet på gulvet - og det gør han stadig (med sin kampvægt på små 30 kg). Det er som sådan ikke noget problem, det er skam rigtig hyggeligt. MEN, Carlo tror også, at han kan hygge sig med Lea på den måde - og det kan Lea altså ikke holde til endnu.
Indtil videre er løsningen, at Lea er i kravlegården når hun ligger selv og er under skarp opsyn/beskyttelse, når hun ligger på gulvet.
Vi øver os hver dag - så jeg er sikker på Carlo nok skal få det lært. Ligesom han har lært, at når vi nu siger "dygtig", er det ikke altid til ham og når vi pludre og hygger på puslebordet på 2. sal, er det ikke en invitation til at han skal komme op (som han udmærket godt ved han ikke må). Åhh der er så meget der skal læres :)

Carlo er sikker på, at Leas skumtæppe er købt for hans skyld.

Så i dag fik Carlo en ny lækker pude i stuen - han elsker den allerede.

Andre der har erfaringer, gode som dårlige, med at have hund og så få et barn?

At være mor - at være EVIG bekymret.

Sover barnet nok? Spiser det nok? Har det mon taget nok på næste gang sundhedsplejersken kommer? Burde det ikke trille, ligesom det andet barn i mødregruppen gør? Det græder godt nok meget, gu' ve' om det har kolik, eller feber, eller noget helt andet... Bør man ringe til lægevangten???
Alle mødre kender det... Man bekymrer sig!

Men, det er ikke denne slags "små" bekymringer, jeg vil snakke om i dag.
Nej nej, det er noget meget større - og noget helt uforventeligt.
For jeg havde bestemt forventet, at jeg ville blive sådan en mor, som bekymrede mig en del. Men aldrig havde jeg forestillet mig, at hele mit verdensbillede ville ændre sig!
Pludselig bekymrer jeg mig vanvittigt om den globale opvarmning, atomkraftværker, Ebola og al den krig der foregår i verden.
Det lyder hammer egoistisk det her... Men det bekymrede mig ikke rigtig før! Herregud, alt det der krig, det sker jo ikke i Danmark, Ebola er i Afrika og den globale opvarmning, tjaa, det er der jo delte meninger om - og det når sandsynligvis ikke rigtig at påvirke mig i min levetid.

Men nu hvor jeg er blevet mor og har en datter, der skal leve videre i den her verden, som skal have mand, børn, børnenebørn osv. Så betyder det bare rigtig rigtig meget! For nu handler det ikke kun om mig længere.
Nu bekymrer jeg mig, for den verden min datter og fremtidige familie skal leve i. For det skal være et godt liv de får, allesammen. Ingen af dem skal opleve 3. verdenskrig eller bo på en tømmerflåde, fordi al verdens is er smeltet og der ikke er mere land tilbage.  

Og hvad gør jeg så ved det - ud over at bekymrer mig over det - og drive min mand til vanvid med alle mine tanker :)
Tjaa, ikke så frygtelig meget endnu - har kun været mor i 3 måneder ikke... Men jeg vil gerne gøre noget ved det!

Så er det store spørgsmål bare: "Hvad kan lille mig, stille op mod global opvarmning, krig og en virus der potentielt, kan udrydde hele verden"?
Det er helt sikkert, at det bliver ikke mig, der finder "kuren" mod Ebola, eller stopper den globale opvarmning alene, eller hejser det hvide flag for hele verden og dermed stopper al krig.
Men jeg er ret sikker på (jeg er nødt til at bilde mig selv ind), at små ting som at: Sorterer affald (dåser, pap, kompost). Slukke stikkontakter, så man ikke bruger unødig strøm. Spare på vandet - aka. tage kortere bade og stoppe madspillet, kan være med til at rede verden.
Nåå ja, så kunne det jo også være, man skulle gøre som Lortemor og Iværksættermor og deltage i lidt frivilligt arbejde!

Bekymrer alt det her også dig? Og hvad gør du for at "rede verden"?

Kan jeg få tiden til at gå?

Det mest anvendte spørgsmål under min barsel (indtil videre) er: "Nå men, kan du så godt få tiden til at gå"?

Og om jeg kan!
Jo, hverdagen kan da godt blive lidt triviel - lege, spise, skifte ble, sove (læs mor-tid) og så forfra igen. Men heldigvis, har jeg efterhånden en del aktiviteter at bryde (eller pryde om man vil) hverdagen med.

Foruden lægebesøg, babysvømning (mere om det i et andet indlæg) og mødregruppe, går Lea og jeg nemlig til "Baby Tummel".
En gang i ugen, tager vi ind til fysioterapien i Storegade og tumler med andre babyer i 45 minutter.

Lea startede da hun var to måneder og viste ikke stor begejstring de første 2-3 gange - men nu ELSKER hun det.

Jeg har vidst, allerede inden jeg fik Lea, at når jeg engang fik børn, så skulle vi finde et sted at gå til Tumlastik eller Baby Tummel. Det er jo klart, at jeg som gymnast og fysioterapeut, ikke kan vente med at gå til motion med Lea, til hun bliver 2 år og kan gå til mor/far/barn gymnastik.

Foruden at Lea skal blive glad for at bevæge sig, synes jeg det er vigtigt, at hendes sanser bliver stimuleret - og det skal jeg love for at de gør til Baby Tummel.
Vi laver så mange øvelser, som jeg ikke selv havde fantasi til, eller mod til at kaste mig ud i - for den sags skyld.
Selvom vi nu har været afsted 5 gange, og ide-banken er ret fuld af øvelser og inspiration, har jeg alligevel købt 8 træninger mere. For jeg ved, at jeg ikke får tumlet intensivt i 45 minutter, når jeg bare går rundt alene her hjemme. Dernæst, tror jeg Lea vil få endnu mere ud af, at komme ud blandt andre børn, når vi starter igen til januar. 

Hvis du også kunne tænke dig, at komme afsted til Baby Tummel, kan du læse mere om det HER.

Jeg kan klart anbefale det. Det er en skøn møde at være sammen med sit barn på OG ungerne er dejlig trætte bagefter :)

Indlægget er ikke sponsoreret. 

1512 kroner er brugt

Indtil nu, har Lea fået det allergivenlige modermælkserstatning "Nutramigen".
Hun får det fordi, hendes far virkelig har trukket nitten i allergispanden! Han er allergisk overfor: Græs, birk, hund (ja - vi har hund) og begge husstøvmider (jo jo, der findes faktisk to - åbenbart). Oveni hatten, havde han også astma som barn - heldigvis ikke noget han mærker noget til længere! 

Ingen af os ønsker, at Lea skal "arve" hendes fars allergi (og da slet ikke hund og støv), så derfor, har vi på de kloge lægers opfordring, givet hende det herre-dyre modermælkserstatning.
MEN! I dag, har jeg handlet den sidste omgang (håber jeg). Om 26 dage, er Lea nemlig 4 måneder og så må hun få almindeligt erstatning - hold kæ*t vi glæder os.

Pga. den høje pris på nutramigen (216.- for 400g), spiser den lille dame, for ca. 2500.- i måneden. Det er altså hvad mor og far her bruger på mad i måneden!!! Men hvad gør man ikke for sin lille guldklump :)

Så det er med ekstrem fornøjelse, at jeg nu kan vise, den sidste omgang pisse-dyr-baby-føde:

7 bøtter - 1512 danske kroner!