onsdag den 26. februar 2014

Hæklet mobil-sok

Så blev min ny mobil sok færdig -YES. Nu kan jeg have mobilen med på arbejde, under sikre forhold!

Min oprindelige idé var, at designe sokken med inspiration fra lutter idyls trekantsstruktur. Der skulle regnes lidt, men da jeg først kom igang, gik det bare der ud af. Desværre blev sokken ikke bred nok, så jeg måtte trevle op og starte forfra.


Tre-kanterne blev (efter min smag) for små og utydelige. Så jeg besluttede mig for, at gå den helt klassiske vej istedet for. Derfor blev resultatet en grå sok i fastmasker med en orange kant som afslutning.


Jeg er selv rigtig godt tilfreds med resultatet, selvom det ikke blev helt som jeg havde forestillet mig i starten.
Men det går også nok. Dette er bare en midlertidig løsning. Jeg er nemlig blevet lidt afhængig af "læder" cover med kortholder - sååå smart!






Tosset med "æbler"

Jeg kan lige så godt afslører det først som sidst... Jeg er tosset med "æbler". Ikke dem man spiser og heller ikke sådan nogle som man hækler. Nej, jeg er en Apple-fan!


Det startede da jeg for 3,5 år siden fik min første iPhone - det var total kærlighed ved første blik!
Siden da, er der også kommet en iPad til i det lille hjem og stod det til mig, havde vi både bærbar og stationer fra apple - godt jeg har en mand der kan sige STOP engang imellem.

Den "gamle" iPhone, som er en model 4, har efterhånden "aftjent sin værnepligt". Efter den blev opdateret til iSO7 (er det ikke det det hedder), er den blevet utrolig sløv og der er ikke meget "smart"phone over den, når det tager 45 sek. at åbne simple standard programmer.
Jeg har prøvet mange ting, for at få den til at virke mere optimalt igen - slettet unødige programmer, gendannet den og deaktiveret alle funktioner der sløver/bruger meget strøm. Lige meget hjalp det. Så til sidst - heldig som jeg er - forbarmede manden sig over mig og købte en sprit ny iPhone 5s - JA TAK.

Jeg modtog telefonen i mandags til stor glæde! MEN, hvorfor er der ingen venlige sjæle, der informerer om, at man skal have et mindre SIM-kort til sådan en ny smart sag??? Øv! Heldigvis lever vi i en moderne verden, hvor man får et nyt SIM-kort 2 dage efter bestilling. Så nu er jeg endelig igang med at bruge min nye store gadget-kærlighed. Hvor er det dejlig!

Der står egentlig babytæppe på aftenens program, meeen jeg tror nu det er på sin plads at få hæklet et cover!

mandag den 24. februar 2014

Forår = løbetid

Åhh altså... Er jeg den eneste der har en hanhund i et boligkvarter fyldt med hunhunde i løbetid??? Det er FRYGTELIG!!!
Carlo piber og klynker konstant, han spiser ikke hans fodder og er generelt total hyperaktiv - selvom han er tilstrækkelig luftet. I dag stak han endda af fra "far", da de var ude at gå tur - noget han ikke har gjort siden han var unghund... Jeg elsker min hund utrolig højt - men lige for tiden, er han godt nok belastende!!!

Men, der er vist ikke rigtig noget at gøre ved det. Som vores hundetræner siger. "Når der ikke kommer blod nok til begge 'hoveder', så må man væbne sig med tålmodighed!"



Så vi har en kugle-skør hund de næste par uger... Pyyh...

søndag den 23. februar 2014

Poteklubben

Igennem Maxi Zoo er vi medlem af Poteklubben. Hver gang vi køber for 50.- får vi et Potemærke, som vi kan sætte i et samlehæfte. Når hæftet er fyldt, kan der shoppes for 200.- i forretningen.


Vi har langt om længe/for første gang, fået fyldt et hæfte - og i dag synes jeg det skulle bruges.

Carlo, som efterhånden er blevet vandt til mine hjemmelavede godbidder, gider ikke længe spise "tørre hundekiks" som belønning, så det var ikke her de 200.- skulle bruges.
I princippet, ville det vel have givet god mening, at bruge pengene næste gang vi skal have en sæk foder, meeen, det ville da næsten være for kedeligt. Derfor blev dagens "fangst" en MASSE kødben!

Så kan Carlo få tiden til at gå når han er alene hjemme.

onsdag den 19. februar 2014

Igang med...

... en sprutte, da jeg var løbet tør for turkis garn til babytæppet.
Sprutten bliver til min egen "bebs" og bliver hæklet i farverne hvid, rød og sort.


Så mangler der bare 6 fangearme og et par øjne.

Disse farver er valgt, fordi jeg har læst, at det er de 3 farver nyfødte kan se - og det dermed er vigtigt at have legetøj i disse farver. Ved ikke om det er rigtig, men hva, det er jo ingen skade til. 

MEN, nu har jeg langt om længe fået en turkis rulle garn hjem, så nu kan jeg komme videre med mit babytæppe og sprutten må dermed vente. 


Mange slags tak til det søde medlem af hækleklubben, som var så flink at tage en rulle med hjem fra det Stof og Stil i det Sønderjyske. 
Nu skal der hækles babytæppe på livet løs. Mangler 35 striber endnu, før jeg er tilfreds... Bliver sååå fedt når det er færdigt!

Nåå ja, så er jeg da også i fuld gang med en virksomhedspraktik. Så pludselig skal man op kl. 6.30, cykle 30 min og arbejde 37 timer i ugen - ligesom de fleste andre danskere. I LOVE IT - meeen, det er lidt hårdt/trættende. Så bloggen bliver muligvis forsømt en smule i fremtiden. Håber i kan bærer over med mig!


søndag den 16. februar 2014

Min weekend

Jeg har haft den dejligste weekend længe!
Fredag forkælede jeg manden med en rigtig mande-middag. Han er startet på 5:2 kuren og havde fastedag torsdag - hvilket var frygtelig hårdt. Så der skulle noget ordentlig mad på bordet fredag - hvor det tilfældigvis også var Valentines dag.

Kalvesteaks, kartofler, knorr favoritsovs og hvidløgsflütes.

Hovedretten faldt i RIGTIG god jord - og det gjorde desserten også!

Hjemmelavede pandekager - ingen af os havde appetit til at få is til også.

Efter mad-kampen, smed vi os på sofaen og kæmpede os igennem en omgang bland-selv-slik, mens vi så en af de 1000 romantiske film der blev vist i TV.


Nåå ja, jeg forkælede da også lige mig selv med lidt forårsblomster!

Lørdag var der gensyn med min studiegruppe i Kolding. Så fra 14-22 skulle vi opdateres på hinandens liv, genfortælle de gode gamle jokes og mobbe hinanden kærligt. Skøn skøn lørdagsaktivitet :)


Værten var rigtig flink at tænke på mig (og baby) og havde købt en alkoholfri øl til mig.
Den kan umiddelbart ikke anbefales.

Dagen i dag er primært blevet brugt på praktiske ærinder som sende dagpengekort, handle ind, vaske vin glas (i hånden) og rydde op. Meen, vi havde da tid til at putte i sengen til 9.30 og spise en sund morgenmad.
Jeg fik efterfølgende gået en laaang tur med Carlo, som havde ekstrem meget energi at brænde af.
På turen fik jeg øje på endnu et forårstegn - et rigtig lækkert forårstræ med små bløde "behårede" knupper som før vi ser os om, er fyldt med lækre grønne forårsblade. 


Nu vil jeg smide mig i sofaen, med endnu et hækleprojekt og se alt det optagede TV, jeg ellers ville være gået glip af.
Håber i alle har haft en skøn weekend - måske i også er blevet forkælet på Valentines dag?
Kan i have en fantastisk søndag og nyde den sidste dag i vinterferien. 






fredag den 14. februar 2014

Hæklerier - til mig selv

Som lovet kommer her et billede at mit anti-babytæppe-projekt.
Jeg har givet lidt lysestager i julegaver til familien. Og nu har jeg endelig fået tid til at lave nogle til mig selv.
Jeg valgte at bruge nogle friske forårsfarver. Lys grøn og sart lyserød - passer super godt i mit køkkenvindue sammen med okridéerne.



Lysestagerne er hæklet i bomuldsgarnet Cotton 8 fra Garnhjørnet i Esbjerg.
Jeg har brugt hæklenål 4.5 og 3.5 til toppen.
Stagerne er hæklet i st masker.

Made By Me Messe i Esbjerg

Jeg er gul og grøn af misundelse, når andre bloggere deltager i/afholder workshops, handler i de fedeste garnforretninger eller tager til AOH messe.
Det virker lidt som om, at det hele sker i KBH eller Århus. Og jo, jeg er en passioneret hækler, meeen, jeg tager ikke helt til Sjælland, for en hækle workshop. Ikke endnu i hvert fald :)

Men men men... Der sker faktisk også lidt i "lille" Esbjerg!
Min gode veninde Laura, har været så sød at informerer mig om, at der afholdes Made By Me Messe i Kvaglund d. 9/3.
Fra 10-15 vil der være massevis af boder med malerier, smykker, perler, stik og meget andet.
Der er GRATIS adgang og jeg skal "så meget med"! Bare for at snuse lidt, få noget inspiration og måske købe lidt garnlækkerier.
Vil du også med? Så kan du læse mere om messen HER.


torsdag den 13. februar 2014

Lidt shopping

I dag skulle lokkerne klippes (man skulle jo gerne se lidt smart ud til virksomhedspraktikken).
Min frisør ligger inde i midtbyen, så når man nu alligevel var der inde, kunne man jo lige så godt få shoppet lidt.

Første stop var boghandlen, hvor der skulle handles en "barnets bog".

Det blev til denne lille søde sag, som lige så stille skal udfyldes...

Næste stop var Matas. Jeg er medlem af clubmatas og havde lidt point der kunne bruges.
Så jeg fik mig en gratis gang selvforkælelse fra comwell spa.

En body Oil og en body butter... Super lækkert.

Turen gik også i Vinoble, hvor jeg hentede mig en lækker alkoholfri hvidvin.
Jeg skal se min studiegruppen i weekend, og det er lidt hyggeligere, når man kan være lidt med på vin vognen.


Inden min frisør aftale, var der liiiige tid til en varm kakao på en lille hyggelig cafe.

Mums mums mums den smagte godt!

Frisørbesøget blev en snas dyrere, da jeg var løbet tør for ynglings hårsprayen fra kms. Så den kom også med hjem i tasken.


Nu skal jeg bruge aftenen alene på sofaen med et NYT hækleprojekt og ynglings (fuldstændig ligegyldig) serien - familien fra bryggen.
Jeg er så "uheldig", at jeg nu er løbet helt tør for turkis blå garn og dermed ikke kan komme videre med mit tæppe før næste uge. Så i aften, er det helt lovligt at jeg hækler noget andet.
Hvad det er, løfter jeg sløret for imorgen. 







onsdag den 12. februar 2014

Spændende dag!

I dag var manden og jeg til misdannelsesscanning.
Vi var super spændte. Jeg var spændt på at finde ud af, om alt var som det skulle være. Og min mand, ja han var slet ikke i tvivl om at alt var OK, så han var mest spændt på kønnet.

De 20 minutters scanning gik så fint og alt var præcis som det skulle være.
Hele mit liv har jeg forestillet mig, at jeg skulle have drenge. Meeen, jeg har de sidste par nætter drømt at vi fik os en lille pige. Så jeg efter at have fået den gode nyhed om babyens velbefindende, var jeg også rigtig spændt på at høre, hvad vi venter os.


Der var ingen lille "tap" at se mellem benene. Så vi kan forvente at få en lille pige til sommer <3
Ihh hvor bliver det bare spændende!

Nu skal der handles lyserødt og lilla garn til den helt store guldmedalje!

mandag den 10. februar 2014

En halv-speciel dag.

Dagen i dag er lidt speciel...
I dag er det et halvt år siden, at min mand og jeg sagde JA til hinanden. Så i aften, skal jeg overraske ham med lidt lækker (og sund!) mad herhjemme. Normalt er jeg ikke sådan en der fejre kvarte og halve årsdage, men pga. af vinterferien, er mit ryghold aflyst og min mand skal ikke i aftenskole - og så er det jo oplagt at gøre lidt ud af det.
Meeen, vi har da også en anden lille ting at fejre. I dag, er jeg nemlig halv-vejs i min graviditet - lidt sjovt at to "halve" dage falder sådan sammen.

Og! Hvis ikke det var fordi vi skulle fejre disse ting. Så kunne man da fristes til at fejre det her:


Årets første vintergæk gemte sig i vores hæk. Skønt forårstegn! Det må være det positive ved at skulle lufte hund, selvom man er træt mandag morgen - man ser alle de skønne forårstegn udenfor. 

fredag den 7. februar 2014

Micro blogtræf

I dag har jeg hjulpet en veninden med at lave en blog.
Nu er jeg jo ikke selv et orakel indenfor blog-verdenen, men jeg kunne da hjælpe lidt.

Følg hende på: www.bybrandt.blogspot.dk

Der er stadig mange ting jeg ikke har lurret ift. blogopsætning. Men jeg kan se at min anden veninde kage-milla har styr på det. Så nu pønser Laura og jeg på, at få arrangeret et mini blogtræf, så hun kan lærer os det, vi ikke selv kan regne ud... Bliver spændende at se hvad det ender ud i!

Nu vil jeg kaste mig over mit babytæppe og hækle der ud af, inden jeg skal hjem og nasse mad ved de gamle.

Kan i have en dejlig weekend.

onsdag den 5. februar 2014

En heldig kartoffel

I går var jeg på besøg ved en nybagt mor, som havde en masse ventetøj hun gerne ville af med.
Vi er nogenlunde samme størrelse, så jeg kunne passe det hele (næsten) og fik dermed en stor pose tøj med hjem for næsten ingen penge.

             3 bluser                                      6 toppe og 1 par leggins

3 par bukser

Foruden det der er vist på billedet, fik jeg også 2 Carriwell BH'er og 2 kjoler med i prisen.
Virkelig indbringende eftermiddag!

Da jeg kom hjem igen, lå der en pakke i postkassen. Den indeholdt en kogebog jeg helt havde glemt, at jeg bestilte sammen med mit 6 måneders abonnement på magasinet MAD.
Elsker pakker, specielt når de er uventede.


Aftenen sluttede jeg af hos @laurabrandtjensen hvor der blev nørklet til den store guldmedalje.
Og heller ikke her kom jeg tomhændet hjem. Laura havde nemlig strikket nogle skønne sokker til min bedre halvdel.

Jeg var jo nødt til liiiige at prøve dem lidt, så jeg kunne tage et fint billede til jer.
Super lækre, glæder mig til jeg selv kaster mig ud i at strikke - så jeg kan lave sådan nogle.

Alt i alt, er jeg da bare den heldigste kartoffel.
Nu vil jeg se om mit held fra i går følger med mig i dag - jobansøgning - here I come.


mandag den 3. februar 2014

Solskin

Sikke da en herlig dag. Solen skinner og temperaturen siger 6 grader. Lige hvad man har brug for efter en kold og grå weekend - man kommer helt i forårs stemning.

Vi har levet utrolig usundt i weekenden - primært på grund af to kaloriefyldte fødselsdage lørdag og ekstrem dovenskab søndag (hvor svigerfar havde hentet "proviant" i Tyskland).
Så i dag, var det virkelig på sin plads med en sund morgenmad!

2 æg, 1 æble, 1 kiwi og 1 glas mælk blev indtaget.

Men dagen i dag, giver ikke kun anledning til sundhed. Den afslørende sol, viser tydelige tegn på at en go gang rengøring ikke ville være helt af vejen. I kender det nok godt - solen skinner og pludselig ser man, hvor støvet computerskærmen er.
Her hjemme, ser man nu endnu tydeligere, at vinduerne trænger til en ordentlig vask, sofaen er fyldt med hundehår - selvom Carlo ikke ligger i den, gulvet trænger voldsomt til en støvsugning - selvom det kun er to dage siden jeg støvsugede sidst og vindueskarmene ville have rigtig godt af at stifte bekendtskab med en støveklud.
Så selvom det herlige solskinsvejr er skønt og energifyldt, så er det også frygtelig afslørende... Hæklepinden må jeg dermed lade ligge til i aften og så bruge dagen på lidt rengøring. 

lørdag den 1. februar 2014

Det sidste sne

Idag skal Carlo være alene hjemme hele eftermiddagen og aftenen med. Vi skal nemlig til 2x fødselsdag.
Derfor tog vi en tur til Marbæk for at give ham en ordentlig gåtur og nyde det sidste sne.
Det var en kold og våd fornøjelse, men nu kan vi "efterlade" ham med god samvittighed.
Det skal da forresten lige siges, at vores søde nabo giver ham en lille tur i aften, så han kan komme ud og lave - hvad der nu skal laves ;)

Her lidt billeder fra turen.

Hvidt, gråt, koldt og menneskeforladt!

Men hunden er glad - og det er jo det vigtigste!