tirsdag den 25. marts 2014

Babytæppe endelig FÆRDIG

Jeg er langt om længe blevet færdig med mit første evighedsprojekt - et projekt jeg startede på sidst i december måned.

Jeg er vild tilfreds med resultatet:

 Tæppet måler præcis 1x1 m, så det kommer nok til at passe perfekt som kravlegårdstæppe - selvom den oprindelige ide var et barnevognstæppe.

 Jeg elsker booble-stitch!



Tæppet er hæklet i almindelig bomuldsgarn på pind 3.5
Beskrivelse af hvordan du hækler bobler findes HER.

Til mit tæppe har jeg slået 222 luftmasker op og har hæklet 105 striber (105 rækker bobler og 105 rækker fastmasker).

1 række bobler + 1 række fastmasker har taget mig ca. 1,5 time.
105x1,5 = 157,5 timer... Med andre ord, havde tæppet været færdig hvis jeg havde hæklet uafbrudt i 6,5 dag - tænk hvor meget man kunne nå at hækle hvis man havde den slags tid ;)

Nu vil jeg glæde mig til at hækle med bybrandt. Bliver SÅ dejlig at hækle noget andet end bobler, selvom det har været et herligt projekt!

Ingen kommentarer:

Send en kommentar