søndag den 11. maj 2014

Blomster, nørklerier og betræk til gyngestol

Hvor har det bare været en herlig søndag.

Dagen startede med en gåtur, hvor jeg fandt lidt gratis blomster til stuen. Slet ikke dårligt...

Syrener har bare den herligste duft og så er farver også fantastisk!

Herefter kom ByBrandt og Kage-milla på besøg, for at nørkle lidt. ByBrandt er igang med en Bella tunika og Kage-Milla havde jeg "tvangsindlagt" til at ordne et sy-projekt. Jeg kan på ingen måde sy - gad godt at jeg kunne, men det kommer ikke til at ske - symaskiner suger det gode humør ud af mig ;)  

Et lille stemningsbillede, med en masse lilla farver. Selv er jeg igang med 2 sprutter til niecerne - selvom jeg HADER at hækle sprutter. 

Mit sy-projekt gik ud på, at min bryllupsgave (gyngestolen nedenfor) fra manden, skulle have et betræk. Jeg synes stolen er gyselig, men kan jo ikke nænne at smide den ud, nu hvor det er en bryllupsgave. Derfor bad jeg Kage-Milla sy et betræk til den.

Resultatet er blevet super fint synes jeg og nu kan jeg endelig - efter næsten et år - være bekendt at have stolen stående fremme.

Før                                                                Efter

Der blev også lige kreeret 2 puder i farten.

Som perfekt afslutning på dagen, kom manden hjem med blomster til mig, i anledning af mors dag. Slet ikke dårligt, når man ikke riiigtig er mor endnu :)


Håber i har haft en herlig søndag allesammen.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar