tirsdag den 3. september 2013

Inspiration

Min passion for hækling startede en helt tilfældig dag på fys-studiet. En pige i klassen, sad op mod jul og hæklede, hun var igang med årets hjemmelavede julegaver. Jeg ved ikke rigtig hvorfor, men jeg blev utrolig fascineret af håndværket og fik kort efter "privat undervisning" af hende.

Mit første hækleri var en pingvin fra bogen - Hæklede dyr af Maja Hansen

Min mor (som har hæklet meget da jeg var lille) fik pingvinen som nøglering i julegave og hun blev ovenud lykkelig. Aldrig havde hun troet, at hendes "drengepige" som primært gik op i sport og arbejde, skulle have tålmodigheden og kreativiteten til at sidde stille og hækle.
Det havde taget mig laaaang tid at hækle pingvinen, og den var ikke blevet nær så flot som den fra bogen. Men min mors store begejstring, gjorde at jeg alligevel kastede mig ud i nye projekter.

De næste mange projekter blev "sokker" til mobiler, iPad's og MacBook's. Jeg var utrolig stolt over alle sokkerne, for jeg havde selv fundet på opskriften... Jeg kunne dog se senere på google, at mange før mig, havde regnet fidusen ud og jeg blev liiidt skuffet.

Heldigvis havde venner og familie ikke været på nettet og ingen af dem kunne hækle. Dermed blev alle "ofre" for min ny passion glade for deres sokker.

                                 Mobil sok til min søster.                 iPad sok til min niece.

MacBook sok til en sød veninde, pyh det tog laaaaang tid at hækle
Mobil sok til min skønne mand som gerne viser mit hækleri frem.

Efter MacBook sokken, fik jeg nok af at lave sokker, jeg ville have større udfordringer.
Så nu skulle der søges inspiration. Og inspiration, det er der nok af.

De største inspirations-kilder har helt sikkert været DROPS design, bloggen LUTTER IDYL og Farmorfabrikken. Disse 3 sider har så mange lækre og forskellige ting, at man næsten ikke kan vælge hvad man skal give sig i kast med. Og valgene bliver ikke nemmere af at jeg nu har 2 vennepar der skal have det første barn. 

Indtil videre har jeg fået hæklet 2 stk. suttesnore + savlesmæk i matchende farver til mit ene vennepar.
Her er jeg også igang med en hæklet giraf, som jeg har fået mange grå hår af at lave + en sok med nyt design, til herren i den lille familie.

Fremadrettet skal der hækles bamser, hagesmække, legetøj, tæpper, kurve og massevis af julegaver - det er jo bare med at udnytte tiden som arbejdsløs så godt man kan ikke.




Ingen kommentarer:

Send en kommentar