mandag den 18. november 2013

Hæklet julepynt

Jeg har egentlig lovet mig selv, at jeg ikke ville hækle julepynt (synes det personligt det bliver lidt for mormor agtigt - noget jeg kan gøre når jeg er 50 år, ikke 25)...

I går fik jeg lyst til at hækle noget simpelt og nemt - nu hvor de andre hækleprojekter driller.
Jeg havde et tomt kartoffel glas i skabet og massevis af garnnøgler i gemmerne, så det var oplagt at hækle en lysestage. MEN, det ville være brænd ærgerlig, at hækle noget pynt til hytten, hvis det bare skulle pakkes væk på fredag (hvor vi pynter op til jul). Derfor overgav jeg mig og besluttede mig for at bruge rødt garn til lysestagen, som skal pynte i køkkenvinduet i den søde juletid.

Dermed kom mit første hjemme-hæklede jylepynt til verden.
Selvom det piner mig, må jeg indrømme, at jeg er ret tilfreds og synes den er rigtig hyggelig... Overvejer endda om den skal have selskab af en mindre model i hvid... Så bliver det ikke mere mormor tror jeg.

Hjemmelavet hygge for næsten ingen penge.


Ide og opskrift finder du HER


Ingen kommentarer:

Send en kommentar