mandag den 16. december 2013

Barselsgave

En af mine rigtig gode studiekammerater blev for 1,5 uge siden far for første gang.
Jeg havde haft barselsgaven til lille E klar i ca. 6 måneder, så jeg havde glædet mig meget til at overrække den.

Faderen til E havde selv ydret, at en hæklet giraf ville være lykken, så det projekt kastede jeg mig straks ud i. Der findes masse af inspiration på nettet, men jeg forelskede mig hurtigt i denne model:

     
Begge giraffer er fundet på bloggen: krilleskriblerier

Her var dog ingen opskrift at finde.
På bloggen topping.dk fandt jeg dog en lignende opskrift, og så var det bare igang.

Mit forsøg på at hækle en giraf, blev ikke lige så godt som "Krilles", men overordnet set er jeg ret tilfreds.

Farverne skulle både passe til en pige og en dreng, da jeg dengang ikke vidste hvad lille E blev.

Jeg fulgte opskriften slavisk, istedet for at bruge min sunde fornuft (sådan er det jo når man er nybegynder).
Benene blev først hæklet på til sidst (dem ville jeg hækle fast, inden jeg fylder giraffen). Opskriften beskrev, at man skulle fylde giraffen lige inden man hæklede hovedet (jeg vil fylde den undervejs, det er umuligt at få nok fyld ned i bunden, gennem den tynde og lange hals) og at fyldet skulle være vat (her vil jeg nok bruge bamsefyld eller fyld fra en billig pude i JYSK).

I fredags var manden og jeg ude at se det lille vidunder, samt overrække den hæklede giraf.
E's forældre blev rigtig glade for giraffen og synes det var ret morsomt, at den ikke kan stå selv pga. manglende fyld :)

Jeg har masse af mod på at lave en ny, nu hvor jeg ved hvordan jeg gør det nemmere for mig selv. Så måske der skal hækles flere giraffer i fremtiden. 



Ingen kommentarer:

Send en kommentar