I 3 år, har han været barnet i huset og vi har forkælet ham med hjemmelavede godbidder, lange gåture, ture i Marbæk og diverse hundeskove, agility træning og jagt.
Han har altid vidst, at han lå nederst i hierarkiet - men alligevel, var vi ret spændte på, hvordan han ville tage det, at dele vores opmærksomhed med Lea.
Jeg synes det er gået fantastisk. Han er MEGET glad for Lea! Ikke på den der beskytter agtige måde - hvor han ligger og passer på barnevognen - mere på den der, "jeg vil gerne slikke Lea overalt" måde.
Det er virkelig svært for ham at forstå, at det må altså ikke - egentlig lidt mærkelig, for han slikker ikke os?
Men herre gud! Han skal nok få det lært - og i forhold til hvad man hører af skræk historier, om hunde der bliver stressede og aggressive af, at få en lille ny i familien - så er det her peanuts!
Vi har dog et lidt større problem. Fra dag 1, har Carlo lagt på vores lår, når vi har siddet på gulvet - og det gør han stadig (med sin kampvægt på små 30 kg). Det er som sådan ikke noget problem, det er skam rigtig hyggeligt. MEN, Carlo tror også, at han kan hygge sig med Lea på den måde - og det kan Lea altså ikke holde til endnu.
Indtil videre er løsningen, at Lea er i kravlegården når hun ligger selv og er under skarp opsyn/beskyttelse, når hun ligger på gulvet.
Vi øver os hver dag - så jeg er sikker på Carlo nok skal få det lært. Ligesom han har lært, at når vi nu siger "dygtig", er det ikke altid til ham og når vi pludre og hygger på puslebordet på 2. sal, er det ikke en invitation til at han skal komme op (som han udmærket godt ved han ikke må). Åhh der er så meget der skal læres :)
Carlo er sikker på, at Leas skumtæppe er købt for hans skyld.
Så i dag fik Carlo en ny lækker pude i stuen - han elsker den allerede.
Andre der har erfaringer, gode som dårlige, med at have hund og så få et barn?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar