mandag den 20. januar 2014

Beslutning = mere garn.

I sidste uge spekulerede jeg meget på, hvorvidt jeg skulle købe mere garn til mit babytæppe, så det kunne få den ønskede længde, eller om jeg skulle stille mig tilfreds med det, som det var - læs indlægget HER.

Nu har jeg så besluttet mig - hvilket resulterede i endnu et besøg i garnhjørnet.
Der ligger allerede så mange timers arbejde gemt i det lille tæppe, og det ville da være ærgerlig at sidde med det færdige resultat og tænkte "ej, det kunne nu også have været godt, hvis det lige var blevet lidt længere".
Så i dag blev 14 ruller garn købt ind til formålet! De havde desværre ikke den turkis-blå på lager, men den er bestilt.

Jeg havde tæppet med inde i garnforretningen, for at vise hvilke farver jeg skulle have.
De var vældig imponerede over mit projekt MEN, meget forargede over, at jeg ikke har hæftet ordentligt og "bare" lavet dobbeltknuder når der skulle hæftes.
Jeg fortryder også mit sjuskede valg, men jeg håber det holder når det skal vaskes. Ellers har jeg en nødplan, som kommer til at involvere en veninde og en symaskine.

Massevis af garn - mange timers arbejde forude.

Nu har jeg det så liiidt som om, at jeg skal starte helt forfra. Men om ikke andet, kan jeg da trøste mig med, at jeg er halvvejs. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar