søndag den 5. januar 2014

Bryllupsrejsen

Min mand og jeg blev gift d. 10/8/2013 på en rigtig dansk sommerdag med regn, blæst og en smule solskin.
Vi havde en uforglemmelig og helt perfekt dag og fik som de fleste andre brudepar vanvittig mange gaver.
Vi havde ønsket os penge til bryllupsrejse, da vi begge synes det kunne være lidt romantisk at komme til Paris, bare os to.

Så nu hvor der er en lille ny på vej, tænkte vi, NU skal det være. Min mand er fritstillet og jeg kunne få fri fra arbejde. Så i starten af december blev vores lille drømmerejse bestilt.
Vi er nogle rigtig sparegrise, som hellere sparer 1000.- frem for lidt luksus. Derfor valgte vi at køre til Paris istedet for at flyve - og det var så hyggeligt!

Jeg vil ikke kede jer med lange historier, men blot vise jer lidt billeder fra turen.

Ankomst fredag kl. 13:30 og så afsted til Eiffel-tårnet.
Det blæste en pelikan, men op - det skulle vi!

Eiffeltårnet - day vs. night

Jeg har set Eiffel-tårnet 2 gange, og det kommer altid bag på mig hvor stor den virkelig er!

Udsigt fra 2 forskellige sider.

Lørdag startede med en bådtur og herefter gik turen til Champs Elysees.
Vi skulle lige ind og kigge i en af de mange bilforretninger. Her en meget gammel Citroen.

Triumfbuen og en af mange dårlig forsøg på at tage et godt billede af Champs Elysees

Konditori der er berømt for sine macarons. Her var 26 ekspedienter (bag EN lang kasse) i gang med at betjene de mange interesserede gæster.

Paris hjulet for enden af Champs Elysees


Louvre - vi fandt hurtigt ud af, at vores kamera ikke er alt for smart til at tage billeder i mørke.

Søndag gik turen til et kæmpe marked, som vi blev ekstrem skuffede over. Så dette er der ikke billeder af.
Det er der til gengæld af kaffen og aftensmaden.


Eftermiddags kaffe og "kage" som blev til desserter istedet.
Blødende chokoladekage til manden og en kæmpe omgang creme brulee til mig, som jeg kun kunne spise halvdelen af.

Om aftenen var min mand modig nok til at kaste sig ud i den berømte snegle-forret.
Jeg smagte en - og jeg er ikke fan! Leif synes det smagte fint.

Mandag gik turen til Notre Dame og et stort shopping magasin.

Notre Dame, som jo bare er og bliver en smuk smuk kirke.

En af broerne ud til Notre Dame, hvor der hang uendelig mange hængelåse. Vi er ret sikre på det er forelskede mennesker der har "forseglet" deres kærlighed her.

Shopping for alle pengene.

Vi holdt os til at købe et par kager ;) Man skulle jo nødig gå sukkerkold!!!

Tirsdag - aka nytårsaftensdag, gik turen til Montmartre hvor vi så kirken Sacre-coeur samt det berømte Moulin Rouge.

Moulin Rouge, hvor man lige kunne få lov at kigge ind. 99 EURO for et show med dansende bare babser. Det sprang vi lige over.

Kirken Sacre-coeur

Og så nåede vi også lige et smut op i Paris hjulet. 10 EURO for 2-3 ture rundt. Jo jo, de ved nok hvordan de skal tjene deres penge!

Udsigten fra Paris hjulet.

Nåå ja, så var der jo også lidt souvenirs fra turen.
Man kan jo ikke stå for sådan noget når man skal være forældre første gang.

Selve nytårsaften er der ikke rigtig billeder af. Det var en meget speciel oplevelse, for der er ikke fyrværkeri ligesom vi har det i Danmark.
Ca. 1 million mennesker samles på Champs Elysees - hvor vi havde forventet et kæmpe lysshow eller noget musik - men julelysene på gaden blinkede lige 10 gange for at tælle ned til det ny år, hvorefter folk råbte og skreg og så var det ligesom det. VILDT mærkelig. De skulle ta at komme til Danmark og fejre nytår, det er der da noget ved!

Onsdag d. 1/1-2014 brugte vi på at kører hjem istedet for at have tømmermænd! 

Det var så vores lille bryllupsrejse. Man kan nå ret meget på 5 dage i Paris og man kan også nå at bruge ret mange penge. Ca. 11.000.- er brugt på hotel, bezin, parkering, mad og seværdigheder.






Ingen kommentarer:

Send en kommentar